KEND DIN KAT
Invitation til katte-aften

Når man får kat, ser man frem til mange års glæder, sorger, dyb undren, engang imellem også  frustration. Men primært masser af dejlige og sjove oplevelser og grænseløs kærlighed.

Man kan købe sig fattig i foder, grus, legetøj, interiør og plejeting til katten. Men hvor er brugsanvisningen til det kære dyr? Den følger ikke med…

Derfor er der altid mange spørgsmål, der trænger sig på: Hvad skal den have at spise? Er det normalt, at den kradser i sofaen, selvom jeg har købt et flot nyt kradsebræt? Skal den behandles mod orm? Min kat tisser på dynen, hvad gør jeg? Skal den kastreres/steriliseres? Hvordan aktiverer vi vores indekat? Skal katten vaccineres? Hvordan klipper man kløer på sin kat?. Disse spørgsmål og mange andre, kan I få svar på til katte-aften hos KATDOKTOR.

 

Vi vil gerne invitere nye og ”gamle” katteejere til informativ og lærerig aften med rundvisning på klinikken og et foredrag om kattens anatomi, opvækst, adfærd og sygdomme m.m.

I vil også få mulighed for at udveksle erfaringer med andre katteejere og stille spørgsmål til os.

Katdoktor er dyrlæge Pia Bisgaard, som har flere årtiers erfaring, specialisering og efteruddannelse indenfor katteadfærd og kattesygdomme.

 

Det koster 100 kr. at deltage, som betales ved tilmelding. Max 10 prs på hvert hold

Foredrag + rundvisning varer ca. 2½-3 timer. Med en kaffe/the/kage pause undervejs.

Efter foredraget har vi 10% rabat på legetøj og foder.

Vi glæder os til at se Jer - uden egen kat desværre, men med mulighed for at nusse-klappe et par frivillige firbenede!.

Næste katte-aften afholdes:

 

                                                                  November  2011, kl. 19.00

                                                                 hos KATDOKTOR

 

 

Vi afholder flere katte-aftener, så hvis datoen ikke passer Jer, er der mulighed for at deltage senere.

Kontakt os telefonisk eller tjek hjemmesiden med hensyn til ny dato og tilmelding.

 

Med venlig hilsen

Dyrlæge Pia Bisgaard KATDOKTOR